Oure Friskole

 

Det overordnede pædagogiske mål med børnehaven er, at børnene skal have lov til at udvikle sig i et trygt og overskueligt fællesskab sammen med ansvarlige voksne, der arbejder ud fra friskolens værdigrundlag.

 

 

 
Den overordnede målsætning for ”spilopperne”

Det overordnede mål for førskolegruppen ”spilopperne” er: at kunne tilbyde de børn, som ellers skulle starte i førskole-SFO på en anden skole, et tilsvarende pædagogisk tilbud i den institution hvor de til sommer starter i skole. Vores pædagogiske mål vil være, at skabe en glidende overgang fra børnehave til skole. En gruppe der lære hinanden at kende under trygge rammer med få børn.
Det vil sige: børn som som starter i ”spilopperne” vil om morgenen indtil kl. 09.30, være sammen med børnehavegr ”spirene”. 1-2 formiddage om ugen vil Spilopperne fra kl. 09.30 – ca. 11.00 ”lege” skole med deres kommende klassekammerater, den nuværende børnehaveklasse og deres primær pædagog. De resterende 2-3 formiddage, vil spilopperne være sammen med deres primær pædagog – hovedsagligt omkring udendørs aktiviteter, der er pædagogisk alderssvarende.
Der vil på den måde være en fast voksen fra børnehaven der følger disse børn, i tæt samarbejde med en kommende lærer fra skolen. Hver eftermiddag vil de to børnehavegrupper lave fælles aktiviteter med hinanden, samt med SFO.

Målsætningen for det pædagogiske arbejde i Oure friskoles børnehave.

Børnehaven kan ses som en pædagogisk ”underbygning” til friskolen. Skolens værdigrundlag og menneskesyn vil derfor også være fundamentet for pasningstilbuddet i børnehaven.
Men her vil jeg blot yderligere uddybe meget vigtige værdier, at komme omkring når man arbejder med børn i alderen 3-6 år.

Omsorg:

at yde omsorg for børnene er centralt. Omsorgen skal sikre, at børnene føler sig trygge i børnehaven. Således at de kan udvikle sig frit og udforske og afprøve verdenen omkring sig. Det er vigtigt, at personalet afkoder det enkelte barns personlighed. Sådan at barnet kan få tilgodeset sine behov for, trøst, et kram, en snak, eller blot en voksen der lytter.
Omsorg er noget af det vigtigste, vi kan vise hinanden.

Leg:

børnenes leg skal prioriteres og støttes, fordi en stor del af barnets udvikling foregår gennem legen. Det er i legen, at barnet slipper fantasien løs og boltre sig i en verden, der er fonunderlig og magisk.  Det er  gennem legen, at barnet får relationer til andre børn. Det er igennem legen, at barnetlærer at  tackle problemer og konflikter – en væsentlig del af barnets udvikling. Legen giver barnet frihed.

Fællesskab:

Børnene skal lærer, at samarbejde med mange forskellige mennesketyper, eftersom vores børnehave og skole er befolket af mange og helt unikke børn og voksne. De skal lærer at respektere andres personligheder, behov og normer og derigennem lærer deres egne og andres svage og stærke sider at kende. Derved kan de lære at være tolerante og se hinandens forskelligheder som styrker i stedet for svagheder. De skal udvikle nære venskaber, men også være i stand til, at lege med andre børn. Fællesskabet danner rammen om deres udvikling. Vi skal være bevidste om at give børnene medbestemmelse og medansvar i dagligdagen, og der igennem håbe på, at barnet lærer at dets medvirken gavner fællesskabet.

Naturen:
Børnene skal have positive og rige oplevelser ved at færdes i naturen. Børnenes sanser skærpes, de kan undre sig og lade nysgerrigheden blomstre. I naturen trives mangfoldigheden, samspillet og årstidernes vekslen. Børnene kan opleve sig selv som aktive dele i en større sammenhæng. Naturen er en forudsætning for vores tilværelse. I naturen bruges grov motorikken og sanserne skærpes og stimuleres. At opleve og sanse naturen kan både ske på længere ture til skov og strand, i børnehavens nærområde og ved friluftsaktiviteter i børnehaven (fx bål).

Pædagogiske mål for de 3-4 årige - ”Spirerne”.

Vi vil først og fremmest give børnene en god start i børnehaven, da det for nogen kan være en stor omvæltning.

Det betyder at:

• Der så vidt muligt er fast personale på gruppen.
• Vi som voksne er nærværende, så børnene føler sig trygge, at forældrene har tillid til personalet og er trygge ved at aflevere deres børn.

Alderssvarende udvikling:

Vi vil gerne give de yngste børn mulighed for tid og rum til udvikling svarende til deres alderstrin.

Det betyder at:

• Vi har indrette stuerne således at de supplere hinanden.
• Børnene deltager i praktiske ting i hverdagen.
• Vi har indrettet stuerne, så legetøj / materialer er let tilgængeligt for børnene og aldersvarende.
• Vi går ud hver dag efter frokost, så børnene har mulighed for fysisk udfoldelse og frisk luft. Vi vil benytte naturen i nærmiljøet meget mere, som en stor prioritet i børnehaven.
• Vi arbejder med sproget og barnets udtale fx igennem fortælling og sanglege.
• Vi arbejder med både personlige, men især fælles oplevelser og sanseindtryk, fx ved at give børnene lov til at fortælle og lære dem at lytte til hinanden. Men også igennem kulturelle udtryksformer som tegning maling og dramatik.
• Når børnene på forskellige måder viser de er sultne, vil have hjælp, er kede af det eller lignende, hjælper vi dem med at sætte ord på deres følelser.

Legens betydning

Legen har stor betydning for børnenes udvikling. Det er igennem legen, at børnene bearbejder indtryk og oplevelser fra hverdagen og fantasien. I legen opdager de nye måder at gribe verden an på. At lege er i høj grad også et samarbejde.
Under legen udvikler børnene deres sociale forståelse for at kunne være sammen med andre og fornemmelsen og forståelsen af at ”nogen gange bestemmer jeg og andre gange bestemmer du”.

Det betyder at:

• Vi anerkender legen som en vigtig aktivitet.
• Vi vil give tid og rum til lige netop denne aldersgruppes behov for leg.
• Vi prioriterer vigtigheden i gentagelser.
• Børnene vælger selv hvem de vil lege med.
• Der er rig mulighed for at lege ude og inde – og det er tilladt at indtage hjørne og kroge.
• Vi giver plads og støtter de venskaber, der er vigtige for barnets trivsel.
• Vi planlægger aktiviteter ud fra den enkelte aldersgruppes niveau – det betyder at vi med fordel kan dele gruppen i ”Spilopper og Spirer” og lave aktiviteter / ture ud fra interesser, behov og emner.

Pædagogiske mål for de 5-6 årige - ”Spilopperne”.

Alderssvarende pædagogiske udfordringer
Vi vil give de større børn alderssvarende pædagogisk udfoldelser fysisk, følelsesmæssigt og socialt. Vi vil give børnene mulighed for rum og tid i legen samt styrke deres intellektuelle og motoriske udvikling.

Det betyder at:

• Vi vil give børnene mulighed for at komme ud så meget som muligt.
• Vi vil lave planlagte pædagogiske aktiviteter både alene i gruppen, men også sammen med den nuværende børnehaveklasse. Netop for at forberede dem til deres fremtidige skolegang.
• Vi giver børnene ansvarsområder i hverdagen.
• Vi arbejder med børnenes udvikling af empati, som betyder evnen til at kunne leve sig ind i en andens situation og forstå, hvordan den anden har det.
•  Vi arbejder med børnenes impulskontrol, som betyder, at man skal stoppe op og tænke et problem igennem snarere end at gøre det første der falder en ind, f.eks. at slå, sparke og bide. Samtidigt med at vi arbejder med børnenes selvkontrol, som at kunne give sin vrede et acceptabelt udtryk f.eks. at bruge sproget i stedet for at slå.
• Vi arbejder med at styrke børnenes ordforråd, udtale og kendskab til skriftsprog igennem, sanglege, fortælling, rim og remser. (den øvrige planlægning af skole aktiviteter, vil foregå sammen med en lærer fra den nuværende børnehaveklasse).
• Vi forventer i højere grad , at de 5-6 årige kan koncentrere sig i længere tid af gangen.

Legens betydning

Legen har stor betydning for barnets udvikling. Vi vil lægge stor vægt på, at der udover de mere planlagte og voksenstyrende aktiviteter er plads til, at børnene kan lege uden den voksnes indblanding. Samt at de har et fri rum uden de voksnes øjne i nakken.

Det betyder at:

• Vi mener at igennem legen lærer børnene at respektere og tage hensyn til hinanden.
• Vi viser børnene, at der mellem mennesker er nogle spilleregler.
• Vi mener, at legen udvikler sociale kompetencer og bearbejder hændelser og følelser i livet – positive som negative.
• Vi giver plads og støtter de venskaber, som er vigtige for barnets trivsel.
• Vi mener også, at man selv må bestemme, hvem man vil lege med. I visse situationer vil vi dog som voksne forsøge at skabe dialog mellem børnene, således at der f.eks. åbnes for flere legekammerrater.
• De børn der efter de voksnes vurdering, kan lege på legepladsen aleneuden en voksen, kan få lov til at gå ud og lege. (Der skal dog her aftales et max. Antal, for hvor mange der må være ude alene).

Alt dette er meget overordnet skitseret. De helt konkrete aktiviteter er vi nød til at lave og planlægge i fællesskab med hinanden, og med evt. sparringspartner fra skolen.
Jeg har en del ønsker og ideer til hvad jeg godt kunne tænke mig at lave – men lad os se hvordan arbejdsopgaver og tider bliver fordelt. 

 Pædagogiske læreplaner for Oure Friskoles Børnehave

Forord
Oure friskoles pædagogiske læreplaner, er udarbejdet af personalet i børnehaven og godkendt af forældrebestyrelsen.
Vi ser den pædagogiske læreplan, som et arbejdsredskab for personalet, men samtidig også en præsentation af Oure Friskoles børnehave for nuværende og kommende forældre, samarbejdspartnere og politikere, samt til andre med interesse for vores lille børnehave.
Meningen er, at den skal redegøre for hvilke mål og principper der ligger til grund for den pædagogiske praksis i dagligdagen.
For at sikre os, at de grundlæggende værdier og mål overholdes og videreudvikles, evalueres læreplanen én gang årligt af både forældrebestyrelse og personale.

Udarbejdet af:
Pædagog - Rikke von der Lieth
Pædagog - Anni Therkelsen
Pædagog - Lisbet Atzen
Ufaglært pædagogmedhjælper - Sheila Vitus Hegaard Jensen
Godkendt af forældrebestyrelsen

Præsentation af børnehaven
Oure Friskoles børnehave er en selvejende institution, som hører ind under friskolen. Vi er en forholdsvis ny institution, med åbning pr. august 2008. Institutionen er beliggende i udkanten af Oure by, tæt på kirke, den kommunale skole samt daginstitution, strand, skov og offentlige transportmidler.
Institutionen er normeret til 18 børn på fuld tid.

Børnehavens forældrebestyrelse
Formand:
Næstformand:
Sekretær:
Øvrige medlemmer:

Oure Friskoles Børnehaves Værdigrundlag
Oure Friskoles børnehave er en lille overskuelig børnehave, som er normeret til 18 børn.
Børnehaven kan ses som en pædagogisk ”underbygning” til Friskolen. Skolens værdigrundlag og menneskesyn er fundamentet for pasningstilbuddet.
Børnehaven er en integreret del af friskolen, hvilket gør, at elever og børnehavebørnene ofte omgås hinanden i dagligdagen. Det er naturligt, at eleverne ofte kigger forbi i børnehaven, har fælles morgensang, samvær og aktiviteter om eftermiddagen osv.  Dette skaber gode kontakter store og små børn imellem, styrker fællesskabet, trygheden og samhørigheden i børnehaven og friskolen.
Børnehaven og forældrene vil i fællesskab skabe rammerne for en unik institution, som bygger på samarbejde mellem begge parter, aktiv deltagelse i hverdagen og fælles mål for fremtiden. 

Tryghed, omsorg, stabilitet og livsglæde er nøgleordet for Oure Friskoles børnehave

Vi vil være en børnehave, hvor livsglæden gror og skaber trygge, rolige og stabile rammer for barnet. Barnet skal have mulighed for, at udvikle sig til et harmonisk selvstændigt individ, der kan indgå i sociale sammenhænge og tage vare på sig selv og andre.
Dette gør vi ved, at møde hvert enkelt barn med tillid, ligeværdighed og anerkendelse. Det skal opleve sig, som det unikke barn, det er.
Barnet skal have gode muligheder for, at trives og udvikle sig i et spændende og inspirerende miljø og være sammen med omsorgsfulde og nærværende engagerende voksne. 
Barnet skal opleve en tryg hverdag, hvor det bliver set, hørt og taget alvorligt.
Hos os har barnet en høj grad af frihed, men samtidig skal det lære at tage ansvar for egne valg og handlinger, så fællesskabet kan fungere. Barnet skal lære at acceptere og give plads til forskelligheder og anerkende, at vi ikke alle har de samme behov.
Vi giver alle børn mulighed for, at være en del af et fællesskab, hvor de lærer af hinanden.
Det er vigtigt, at barnet får tid og mulighed for at opbygge venskaber, tid og rum for leg. Hvis de skal forstyrres i legen, skal det være for at give dem nye og gode oplevelser.

Dagligdagen veksler mellem planlagte aktiviteter og fri leg. Barnet har medindflydelse på sin dag. Det lærer, at det nytter noget at komme med forslag og de får mulighed for at vælge til eller fra.
Børnehaven er et sted, hvor barnet på egne præmisser har mulighed for, at bruge sin fantasi, kreativitet og nysgerrighed til at udforske og undersøge verden. Barnet prøver sig derved frem og lærer noget nyt til det allerede tillærte. Barnet lærer af egne erfaringer og hovedsageligt gennem handling.

Sprog og kommunikationen er et vigtigt element i barnets læring, og derfor bruger vi tid til at snakke tingene igennem og får sat ord på dets handlinger. Gennem kommunikationen og refleksionen bliver barnets viden til erfaring.
Vi vil i dagligdagen være bevidste om, hvilket udviklingstrin barnet er på, for derigennem at give det de optimale betingelser og udfordringer.
Respekt, tolerance og ligeværdighed er for os af største vigtighed, når vi mødes på tværs af køn, religion og race

Forældresamarbejde:
Det er vigtigt, at have et troværdigt, ærligt og åbent forældresamarbejde.
Samarbejdet mellem personale og forældre vil vi vægte højt, og tilstræber et uhøjtideligt miljø, hvor alle føler sig afslappet, hørt og velkomne.
Et højt informationsniveau både om barnets hverdag men også om praktiske og pædagogiske detaljer, vil være en naturlig del af samarbejdet.

Personale og ledelse samarbejde:
Åbenhed, ærlighed, tillid og respekt vil være en naturlig del af samarbejdet mellem leder og den resterende personalegruppe. Vi vil i samarbejde skabe et arbejdsmiljø, hvor alle starter dagen med arbejdsglæde.

Det vil vi gøre ved, at:

•  Vi alle arbejder ud fra de pædagogiske lærerplaner.
  
•  Man er fleksibel
  
•  Man engagerer sig i børnehavens daglige gang og aktiviteter.
  
•  Man føler sig tryg.
  
•  Værdsætte og respektere hinandens forskelligheder.
  
•  Bakke hinandens initiativer og ideer op.

Ledelsesopgaver:

•  Samtale med nye forældre.
  
•  Deltage i samtaler og indstilling til PPR el. lign.
  
•  Indkaldelse til og ledelse af personalemøder.
  
•  Overblik over og fordeling af ansvaret for de praktiske funktioner i børnehaven, ansvar for at der følges op hvis opgaverne ikke løses.
  
•  Ansvar for samarbejde med forældrebestyrelsen.
  
•  Skrive forældrebreve.
  
•  Deltage i forældrebestyrelsesmøderne.
  
•  Gennemføre beslutninger, der er taget i bestyrelsen.
  
•  Ansvar for at de kommunale krav overholdes.
  
•  Ansvar for at være opdateret i forhold til nye love og bekendtgørelser.

Vi mener, at den måde vi i Oure Friskoles Børnehave arbejder på, giver barnet de optimale betingelser for læring, set ud fra de 6 temaer: Den personlige udvikling, de sociale kompetencer, den sproglige udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier.

Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner
I medfør af § 8 a i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, fastsættes:

Kapitel 1
Formål og principper for læringen i dagtilbud
§ 1. Ophold i dagtilbuddet skal bidrage til, at børns læring understøttes, jf. lovens § 8. Det pædagogiske
personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af. Læringen
kan både ske gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter
situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og stimulering.
Stk. 2. Det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på alle barnets
potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. I tilrettelæggelsen af
læringsmiljøer skal der tages hensyn til børns forskellige forudsætninger.
Stk. 3. Læringen i dagtilbuddet skal bidrage til at sikre en harmonisk overgang til fritidsliv og skolen.

Kapitel 2
Temaer og mål i pædagogiske læreplaner
§ 2. Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven udarbejdes en pædagogisk læreplan, der behandler
temaerne:

1) Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer)
2) Sociale kompetencer
3) Sprog
4) Krop og bevægelse
5) Naturen og naturfænomener
6) Kulturelle udtryksformer og værdier

Vi arbejder ud fra det humanistiske menneskesyn i Oure Friskoles Børnehave. Læring foregår hele tiden både på det bevidste og ubevidste plan – erfaring og spejling. Læring kan ligeledes for den voksnes vedkommende foregå bevidst eller ubevidst som rollemodeller, understøtte og gentage. Læring sker i det sociale samspil, eksperimenterende, inspirerende og udfordrende miljøer.

Personlige kompetencer:
Det er vigtigt, at barnet får tiltro til sig selv, at kunne klare sig i dagligdagen, hvile i sig selv og være harmonisk. At formidle omsorg gør at barnet udvikler selvværd og selvtillid. Selvværd er, at barnet kan føle og tænke om sig selv; jeg er elsket, fordi jeg er den jeg er, og barnet kan udvise følelser som vrede, glæde, sult og mæthed. Selvtillid er det som barnet yder og præsterer.

Mål:
Vi vil styrke og anerkende de forskellige kompetencer barnet bestrider. Det er vigtigt, at barnet føler og mærker tryghed, omsorg, nærvær og rummelighed i hverdagen. Ligeledes skal barnet have opmærksomhed, anerkendelse, ros og kærlighed. Barnet skal opleve sig selv som holdt af, værdsat og betydningsfuldt, hvilket giver mulighed for at acceptere sig selv, med alle de følelser og handlinger, som barnet indeholder. Vi vil skabe muligheder for, at det enkelte barn oplever sig selv, som et selvstændigt og værdifuldt individ.
Det er vigtigt, at barnet lærer at blive selvhjulpent og selvstændigt i forhold til alder og udvikling. Barnet skal opleve, at have medbestemmelse og medansvar, herunder at foretage valg og give udtryk for sine meninger og ønsker over for andre.

Det vil vi gøre ved, at:

•  Skabe en genkendelig og struktureret hverdag.
  
•  Give plads for alle de følelser barnet har. Eks: Give barnet lov til at være ked af, at mor og far går. Her giver vi os tid til at lytte og trøste.
  
•  Give støtte, opmuntring og ros. Eks: Et barn har svært ved at fortælle om en oplevelse. Den voksne kan ved hjælp af få ord støtte barnet i fortællingen, så det bliver en god oplevelse for barnet.
  
•  ”Se” og være nærværende overfor det enkelte barn. Vi lægger stor vægt på at sige godmorgen, samt sikre at alle børnene får sagt ordentligt farvel til forældrene, da starten på dagen er vigtig for alle børn. Barnet siger værsgo i spise situationer, bestemme hvilke sange vi skal synge. Vi lægger stor vægt på, at være kærlige og omsorgsfulde voksne, som giver et knus. Vi kan snakke med barnet om forskellige oplevelser, som barnet har brug for at dele med os voksne.
  
•  Stille krav, i forhold til det enkelte barn. Eks: At hjælpe barnet til selv at tage tøjet af og på. Vi har nogle grundlæggende normer for hygiejne og spise situationer, eks: At vaske hænder efter toiletbesøg, samt før og efter vi har spist. Personlig hygiejne: Lære at tørre sig om munden, pudse næse og ”renlighedstræning” i samarbejde med forældrene.
  
•  Barnet lærer at tage et valg/beslutte. Eks: ”Hvad vil du lege med nu?”.
  
•  Barnet bliver medinddraget. Eks: ”Hvor skal vi gå hen? Hvad skal vi lave i gymnastiksalen i dag? Hvad/hvem vil du gerne lege med?” Hjælpe med at rydde op og passe på vores legetøj.
  
•  Give børnene en oplevelse af, at være en del af et fællesskab.
              
  

Sociale kompetencer
Det sociale og kulturelle liv i børnehaven skal give plads til at, barnet kan udfolde sig som en stærk og alsidig person. Det er vigtigt at udvise respekt og accept af det enkelte barn, med de forskelligheder hver især har. Sociale kompetencer er nøglen til fællesskab, hvor barnet har mulighed for at udfolde sig i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Livet i en institution er et liv sammen med mange børn. Et sted hvor barnet leger, griner, slås, skændes, bliver uvenner og bliver venner. At være med i sociale sammenhænge med andre børn og voksne, gør verden stor, sjov, underlig og spændende.

Mål: 
Børnene skal styrkes og guides i at handle og være en del af en gruppe. Barnet skal støttes i at danne venskaber og lære, hvordan man kommer ind i og er en del af en gruppe. Det skal have øje for hinandens behov og følelser. Barnet skal i omsorg og respekt have mulighed, for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Det skal i forhold til andre mennesker have mulighed for, at forpligte sig og tage ansvar. Barnet skal have mulighed for at lære at samarbejde med andre, udforske nye fremgangsmåder og afgøre, hvad der er meningsfuldt og sjovt at beskæftige sig med samt at få tid og rum til fordybelse.

Det vil vi gøre ved, at:

•  Barnet bliver gjort opmærksom på, hvilke følger dets handlinger har haft, eller vil få.
  
•  Barnet lærer at tage hensyn og aflæse andres signaler.
  
•  Barnet efter alder og udvikling, fastholdes i egne beslutninger.
  
•  De skal vente på tur, lytte til hinanden, kunne dele og samarbejde.
  
•  Vi laver aldersopdelte/niveaudelte aktiviteter/skoleprojekter.
  
•  Vi taler med og lytter til barnet og forsøger at gribe dets interesse for et emne og belyse det nærmere. F.eks. læse om emnet, digte, dramatisere, tage på besøg osv.
  
•  Give plads til spontanitet og fri leg.
  
•  Vi er tydelige og nærværende voksne.

Vi hjælper barnet med at lære at sige til og fra i fællesskabet, uden at det ødelægger det sociale tilhørsforhold. Styrke det i, at løse konflikter uden at deres verden vælter. Eks: ”Et barn går rundt og samler affald og papir på bordene efter spise situation, han samler ind hos alle børn. Et barn reagerer voldsomt, på have mistet sit ”brugte” madpapir. Vi anerkender at papiret er vigtigt. Vi hjælper barnet med, at få madpapiret tilbage, for selv at kunne smide det ud.”

Ukvemsord samt mobning, tolererer vi ikke i børnehaven. Eks:” En dreng der stammer, et andet barn gør nar. Snakkede med drengen og dernæst orienterede begge hold forældre om episoden. Drengen skal lære, at leve med sin stammen og den anden fik forståelse, for kammeraten – de er bedste venner nu”.

Vi opfordrer forældre til at deltage i børnehavens sociale arrangementer, holde fødselsdag i børnehaven eller hjemme, invitere kammerater med hjem, samt holde sig orienteret via de forældrebreve der bliver udsendt, og samt informationstavlen.

Barnets spor undervejs: Barnets mappe med historier, oplevelser, billeder m.m. fra nyfødt, familien, dagplejen og børnehaven. Det er vigtigt at barnet føler sig genkendt og husket.
Børnene udtrykker positive udsagn om hinanden som bliver skrevet ned og kommer op at hænge med foto af pågældende barn. Her lærer vi børnene, at få øje på hinanden og hinandens stærke ressourcer og barnets selvtillid og selvværd styrkes.

Sproglige kompetencer:
Sprog er en forudsætning for, at kunne udtrykke sig og kommunikere. Der er forskellige sprog, bl.a. talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Barnet påvirkes i sin sprogudvikling, af de mennesker det omgås. Barnet har brug for voksne der lytter, fortæller, sætter ord på og taler. Det er vigtigt, at man som voksen er tydelig i sit verbale og kropslige sprog, og møder barnet med forståelse og anerkendelse. På denne måde giver man barnet mulighed for, at udtrykke sine følelser og meninger. Det er vigtigt, at udvide barnets ordforråd og begrebsverden som er viden om, hvad de enkelte ords betydning er.

Mål:
Barnet skal kunne udtrykke sig på forskellige måder ved hjælp af forskellige udtryksformer, eksempelvis skriftsprog, billesprog, kropssprog og talesprog.
Vi vil, at barnet udvikler et nuanceret og alsidigt sprog. Det skal styrkes i, at lære at sætte ord på oplevelser, følelser, tanker, handlinger, behov, samt lære at kommunikere med andre. Barnet skal kende sammenhængen mellem kropssprog, mimik og tale. Det udfordres til sproglig kreativitet på forskellige måder f.eks. memory spil osv. Barnet styrkes i at fortælle egne historier, digte fortællinger og synge hjemmedigtede og kendte sange. Der skal ligeledes være mulighed for, at kigge i bøger, få læst historie, synge, rime og remser og lege med sprogets rytmer, puls, lyde og ord. Barnet skal støttes i, at udvikle dets nysgerrighed og interesse for bogstaver og tal.

Det vil vi gøre ved, at:

•  Ved samling læser vi historier, laver rim og remser, synger sange og leger sanglege. Vi lytter til børnenes fortællinger, oplevelser, hvad der rører sig i dem osv. Eks. En dreng fortæller: ”Min far kom til at køre vores kat ihjel.” Vi vil lære børnene at vise respekt for hinanden. Eksempelvis når et barn fortæller lærer vi dem at være opmærksomme og lytte, samt vente på tur.
  
•  Vi bruger tid på, at støtte dialogen når børnene ønsker, at kontakte hinanden og når børnene kommer i konflikt med hinanden. Vi støtter barnet i, at sige til og fra på en positiv måde. Vi hjælper børnene til, at sætte ord på egne og andres følelser.
  
•  Vi bruger tid på, at forklare hvad ord betyder, når vi møder ord som barnet ikke kender. F.eks. ved historielæsning og når vi er på tur m.m.
  
•  Vi forholder os til ordstilling og udtale hos det enkelte barn, og gentager barnets sætninger, så barnet hører udtalen.. Eks. siger barnet: ”Jeg lagde derhenne” og vi kan svare ”Lå du derhenne?”. Barnet vil ikke opfatte det som en rettelse, men barnet vil efterhånden selv, kunne rette sproget til det korrekte.
  
•  Vi bruger barnets mappe som udgangspunkt for en god samtale.
  
•  Vi optræder for hinanden og ved fællessamling for alle elever på skolen. Det vil styrke børnene i, at stå frem i en større forsamling. Vi optræder med egne digte, fortællinger, sang, rim og remser m.m.
  
•  Vi gennemgår dagens aktiviteter med piktogrammer. Dette vil underbygge en struktur for børnene i hverdagen.
  
•  Vi spiller spil, leger fælles lege m.m. som udfordrer børnene i deres sprogbrug, koncentration, lytte, handle. F.eks. Udføre 2 – 3 opgaver efter en voksens anvisning som passer til det enkelte barns niveau. Et barn skal hente nogle anviste ting i den rigtige rækkefølge, hvor de andre børn observerer om opgaven bliver rigtig lavet.
  
•  At give barnet mulighed for at tegne og male og derigennem bearbejde følelser og oplevelser.
  
•  Få barnet til at sætte ord på når det tegner, som vi skriver ned eller barnet skriver sin egen legeskrift.
  
•  Alfabetet og tallenes symboler hænger på væggen, navnekort på stolene og ord kort rundt i rummene. Eks. Lampe, dør, væg osv. Vi taler med børnene om hvem der har hvilke bogstaver i sit navn, om hvor mange år de er, hvor de bor og hvad deres forældre og søskende hedder osv.
  
•  Vi tilbyder sprogscreening af alle børn mellem 2,8 og 3,4 år. Vi er naturligvis OBS på de større børn i dagligdagen og vi vil som opfølgning bruge TRAS materialet løbende.
  

Tosprogede:

Vi skal sikre, at alle tosprogede børn bliver vurderet senest to måneder efter overgangen til børnehaven.
Vi laver en årlig sprogvurdering, hvor vi vurderer om barnet er inde i en god tosproget udvikling. Vi vil løbende have fokus på barnets generelle udvikling i børnehaven, samt have fokus på relevante sprogstimulerende aktiviteter. Er vi i tvivl om barnets sproglige udvikling, vil vi rette henvendelse til talepædagog.
Til de børn, der måtte have brug for sproglig støtte, aftaler vi med forældrene i hvilken grad indsatsen skal være og arbejder målrettet med sprogstimulerende miljø. For at udvikle os på området, har vi indhentet et egnet materiale der hedder ”TRAS”. Der vil til tider være yderligere brug for professionel støtte, i form af en talepædagog, her retter vi henvendelse til kommunens talepædagog.

Krop og bevægelse

Børnene lærer omverdenen at kende, ved at bruge deres krop og sanser. Motoriske færdigheder fremmer børns selvtillid, koncentrationsevne og fysiske velbefindende. De skal støttes i, at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både leg og tilrettelagte fysiske udfoldelser.
Den motoriske udvikling er børns fysiske udfoldelse, lige fra vild leg til tegning.

Mål:
Børnene skal have mulighed for motorisk udfordring og opleve glæde ved, at bruge deres egen krop. Det grundlæggende er glæden, engagement og fordybelse.
Børnene skal have indsigt i kroppens funktioner og dens betydning for sundhed og velvære.
Vi giver børnene mulighed for, at udforske omverdenen gennem alle sanser.

Det vil vi gøre ved, at:

•  Styrke barnets motoriske udvikling, ved at bruge de muligheder der er i området: naturen, skoven, stranden, legepladsen m.m..
  
•  Give barnet mulighed for at gynge, spille bold, sjippe, svinge i hængekøjen, køre på moon-cars, klatre i træer, gå og løbe i ujævnt terræn, balancere på træstubbe og sten, bygge huler, lege sandlege, klatre op og kure/trille ned ad skrænter. Som noget nyt har vi fået opført en multibane, hvor vi vil få anskaffet tohjulede og trehjulede cykler, så de har mulighed for at udnytte banen med cykling.
  
•  Være opmærksomme på, at vores legepladser er udfordrende til bevægelse.
  
•  Vi arbejder hver dag med kroppen i børnehaven, dette kan være bevidst eller indgå som en naturlig del af dagligdagen. Vi holder samling, hvor vi leger med rim og remser, sange og sanglege med fagter/bevægelser. Der er mulighed for at høre musik og danse dertil. Ligeledes er der mulighed for, at se sin egen krop og sammenligne sig med andres, i spejl. Vi giver mulighed for at bruge stuens møbler, til at bygge huler, eller gå balance på stolene, i det hele taget bliver stolene brugt meget i børnenes leg. Eks: til tog lege.
  
•  Styrke barnets finmotorik ved, at det bliver præsenteret for forskellige materialer, f.eks: bagning, ordne frugt, vandlege på legepladsen, puslespil, perler, ler, tegne, klippe, male m.m.
  
•  Tilgodese de ydre sanser ved bl.a. at lade børnene smage, spise af naturen f.eks. bær, blade. Sætte ord på begreberne: koldt/varmt, vådt/tørt, surt/sødt. Lytte til lyde i naturen, lugte, føle og se hvad der rører sig.  Mærke årstiderne.
  
•  Kropsbevidsthed/sundhed: Vi snakker om og kigger i bøger med børnene om kroppen, laver afspændingsøvelser, lærer om sund / usund mad i f.eks. temaer, serverer frugt hver formiddag og tilstræber at eftermiddags maden er sund, varierende og nærende kost. Vi vil begrænse sukkerholdige drikke og mad. Vi lærer børnene om hygiejne ved, at der vaskes hænder før spisning og efter toiletbesøg. Vi vil lære børnene at mærke efter, om næse eller mund trænger til at blive tørret.
  
•  En forældregruppe arbejder med kostpolitik for børnehaven.
  
•  Barnet kommer ud i frisk luft hver dag, enten i form af gåture, ture ud af huset eller på en af vores 2 legepladser.

 

•  I vinter halvåret bruger vi i skoletiden gymnastiksalen 2 gange ugentligt, til forskellige udfoldelser så som: Klatre i ribber, spille bold, sjippe, lege på madrasser, fælles lege, opbygge redskabsbaner osv. Gymnastiksalen er om eftermiddagen til fri afbenyttelse under opsyn, for både børnehave og S.F.O. børn. Vi møder børnene hvor de er udviklingsmæssigt og støtter og opmuntrer til fysisk udfoldelse. Børnene skal opleve, at ting lykkes/får succes, således at de bevarer glæden og lysten til bevægelse. Aktiviteterne er fra rolige til vilde lege. Vi gentager de lege, som børnene er særlig glade for. Genkendelighed giver glæde og tryghed. I aktiviteterne indgår læren om: Kropsbevidsthed, samarbejde, drama, regellege, udholdenhed, vente på tur, modtage kollektiv besked, osv. Før motoriktimen samles børnene på hver deres ”tæppeflise”, for at høre hvilke aktiviteter der skal foregå og timen afrundes med snak om forløbet. Hvad var spændende/svært, har nogen været for voldsomme i legen, ønsker om aktiviteter til næste idrætstime osv.

 

•  Sammen med den motoriske speciallærer fra skolen, screener vi børnenes motoriske udvikling en gang om året. Har barnet motoriske vanskeligheder, kontakter vi forældrene og videregiver ideer til, hvad de kan gøre for at hjælpe deres barn motorisk. Er der yderligere behov for støtte, laver vi med forældretilladelse en indstilling og henvender os til fysioterapeut eller andre ekspertiser.
   

Natur og naturfænomener

Naturen udfordrer krop og følelser. Det er sundt for krop og sjæl at være ude i naturen. Udelivet styrker børns nysgerrighed for naturen og dens hemmeligheder og grundlægger et ansvar for miljøet. At kende naturen og have indsigt i naturens sammenhænge, kan være en del af et godt livsgrundlag. Det er en væsentlig ballast, når man som voksen skal træffe beslutninger, der vedrører natur og miljø. Børn der færdes i naturen, vil oftest værdsætte naturen, trives og have lyst til at komme der igen som større og voksen.

Mål:
Barnet skal have mulighed for, at opleve glæden i naturen og lære at vise respekt for naturen og værne om miljøet. Barnet skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi, samt rum for både vilde og stille aktiviteter.

Det vil vi gøre ved, at:

•  Udnytte det naturrige område, som skolen og børnehaven er omgivet af. Vi vil gøre barnet nysgerrig og give det mulighed for, at opdage/undersøge naturen. Vi vil følge årets gang, ved at tage naturen ind og studere den. Eks. Få frø til at spire, hvad findes/lever i skovbunden, søen osv.
  
•  Sætte gang i fantasien, når grene bliver til hulebyggeri eller trolde og væltede træstammer til krokodiller.
  
•  Læse bøger, digte historier, tegne, male, m.m., som relaterer til naturen. Bruge naturens materialer kreativt.
  
•  Styrke barnets sanser ved, at opholde os jævnligt i naturen. 
  
•  Skærpe barnets hørelse ved at lytte til naturens lyde.  Eks. fuglesang, vindens susen, frøers kvækken osv.
  
•  Skærpe barnets følelser ved, at mærke årets vejrmæssige skiften og at vejret er forskelligt. Føle på fisk eller andre dyrs kroppe. Mærke blomster, buske og blades forskellige udformninger. Lave bål, hvor barnet fornemmer varmen og flammernes beroligende indflydelse på krop og sjæl.
  
•  Skærpe barnets evne til at iagttage ved, at give dem tid og fordybelse til selv at opdage naturen.
  
•  Skærpe barnets smagssans, ved at bruge naturens råvarer på forskellig vis.
  
•  Lære barnet at opholde sig i naturen med respekt; Ikke knække grene af, sætte dyrene forsvarligt tilbage, at søer og vandhuller kan være farlige, at skelne hvilken type affald man må smide i naturen, spare på brug af papir osv.
  
•  Vi vil lave aktiviteter i naturen, som passer til årstiden og området. Eks: Flyve med drager i blæsevejr, fange småfisk/dyr i vandet med fiskenet, bygge huler, lege med vand om sommeren, kælke om vinteren, bondegårdsbesøg, zoologisk have m.m.

Kulturelle udtryksformer og værdier.

Gennem oplevelser af kunst og kultur, får barnet inspiration til at lege, omforme og eksperimentere med de indtryk de møder, samt at udvikle kreativitet og evne til selv at skabe noget nyt. Når barnet tegner og maler, udtrykker det tanker og følelser og sætter spor i verden.

Mål:
Barnet skal have mulighed for rum og tid, til at udfolde sig på egne betingelser og igennem fastlagte aktiviteter. Barnet skal tilbydes forskellige kulturelle og kunstneriske udtryksformer.
Barnet skal stifte bekendtskab med dansk kultur, såvel som andre kulturer og værdier, så det kan udfolde sig til et helt, nysgerrigt og tolerant menneske.

Det vil vi gøre ved, at:

•  I vores dagligdag har børnene altid adgang til bøger/højtlæsning og rekvisitter til at tegne, male, klippe, klistre og modellervoks som børnene har mulighed for, at forme og udtrykke sig i.
  
•  Barnet skal have læst bøger højt, så de kan danne indre billeder og bruge fantasien.
  
•  Styrke barnet i, at udtrykke sig igennem sang, musik, små forestillinger, cirkus og teater.
  
•  Barnet har mulighed for at klæde sig ud. Lege far, mor og børn, rollelege m.v.
  
•  Barnet får en historisk baggrunds viden, og derigennem en forståelse og respekt af sig selv og andre. Eks: Barnet skal kende sine rødder, lære sig selv at kende og sit lands traditioner. Dette vil vi gøre ved at vise respekt for forskelligheder, såsom andres handicap, hudfarve, kultur m.v. Dette vil vi tage op i hvert enkelt tilfælde, i form af en ærlig dialog med barnet og forældre.
  
•  Lære barnet sig selv at kende igennem emner, opgaver, bøger, besøg hos børnene, fotos, osv. Vi fotograferer hverdagens begivenheder, hænger billederne op og ajour fører børnenes mapper.
  
•  Vi fejrer hinandens fødselsdage, samt børnehavens fødselsdag
  
•  Vi holder fast i traditioner og højtider; såsom jul, fastelavn, påske, lygtefest, sommerfest og skolefest m.m.
  
•  Vi deltager i friskolens traditioner i det omfang vi kan. Eks: Fælles morgensang hvor der bliver bedt fadervor hver dag, ser Lucia optog, udstillinger, teaterforestillinger/opvisninger m.m. fra elever og børnehave børn.
  
•  Vi laver vores egne kreative udstillinger, holder ferniseringer, samt ser og oplever andres. Det er vigtigt for os, at barnet får en fornemmelse for de æstetiske læreprocesser. Vi gør meget ud af at hænge børnenes kunst op på væggene, således, at de får en oplevelse af, at de ting de laver er værdifulde.
  
•  Vi tager ud og ser teaterforestillinger, museum, klovnefestival, strand tur hvor vi samler sten og skaller til diverse kunst.       
  
•  Vi hver fredag holder legestue for børn, der ikke er i institution/dagpleje. Hver anden måned besøg af dagplejemødre og børn, besøger andre institutioner, inviterer børn og forældre i området til fastelavnsfest m.m.

Børn med særlige behov

Børn som har behov for en særlig opmærksomhed, skal som udgangspunkt tilbydes aktiviteter som er identiske med de aktiviteter, som andre børn deltager i, dog med særlig støtte fra personalet i forhold til det enkelte barns særlige behov. Børnene skal samarbejde med børn som er mere selvhjulpne end dem selv, så de kan få rollemodeller fra jævnaldrende.

Mål:
Vi vil give mulighed for at skabe tid, ro og tryghed omkring barnet. Der skal være genkendelighed i hverdagen i form af faste rutiner, struktur og forudsigelighed. De skal tilbydes et miljø som kan rumme og imødekomme deres behov. Der skal være overskuelighed i hverdagen med bl.a. piktogrammer.
Vi vil så vidt muligt sørge for at barnet er sammen med andre børn i mindre grupper og med mulighed for at barnet kan trække sig tilbage. Et barn med særlige behov, vil vi se med de ressourcer /egenskaber og muligheder det besidder.
Når vi får en mistanke om at et barn ikke trives eller på anden måde giver anledning til bekymring handler vi ved, at:

•  Diskutere barnet og dets problemstillinger i personalemøder.
  
•  Forsøge at tilrettelægge aktiviteter, med øje for barnets specielle behov.
  
•  Hvis behovet er af sådan en karakter, at det ligger uden for vores kompetencer, kan vi i samarbejde med forældrene, inddrage en psykolog fra PPR eller andre sociale instanser. Det kan også være en nødvendighed at give personalet nogle nye arbejdsredskaber, at arbejde med ift. En fremtidig handleplan for barnet. I særlige tilfælde kan der komme andre fagfolk på banen, som kan understøtte hjælpen til barnet/forældrene.
  
•  Gør brug af PPR hvor vi har mulighed for at få professionelle råd og sparring.
  
•  Udarbejder en handleplan på det enkelte barn som både indeholder en afklaring og støtte i forhold til problemstilling men også en plan for hvordan barnet støttes bedst muligt i sin dagligdag i børnehaven.
  
•  I hvert tilfælde skal en grundig observation/iagttagelse ligge til grund for de pædagogiske tiltag.
  

Dokumentation
Vi ser dokumentationen som en vigtig del i vores arbejde. Igennem dokumentation har vi mulighed for, at synliggøre vores arbejde for børn, forældre, politikere og andre interesserede, men ser samtidig også dokumentationen, som et vigtigt arbejdsredskab for os selv.
Igennem dokumentation har vi mulighed for, at belyse og evaluere vores arbejde og samtidigt reflektere over vores dagligdag

• Vi bruger følgende materiale, som dokumentation:
  
•  Informationstavlen ved indgangen til vores børnehave bliver brugt hver dag, til at formidle hvilke aktiviteter der er sket i løbet af dagen. Vi ophænger også digitale billeder, samt beskrivelser om daglige oplevelser. Forældrene har på denne måde mulighed for, sammen med barnet, at snakke om hvad der er sket i børnehaven den pågældende dag og derved synliggøre den daglige pædagogiske praksis.
  
•  Vi sætter løbende tegninger og billeder med tekst i barnets mappe.
  
•  Vi udsender forældrebreve hver 14. dag og i øvrigt efter behov.
  
•  Vi holder udstilling/fernisering af børnenes billeder og kunstværker.
  
•  Procesjournal/smtte-modellen vil vi bruge til, at bevidstgøre didaktiske overvejelser i et pædagogisk forløb/aktivitet. Disse er medvirkende til at vi bliver mere reflekterende over os selv og hinanden.
  
•  Som en del af dokumentationsarbejdet, har vi udviklet et samtaleark, som vi giver forældre og børn med hjem inden forældresamtalerne. Forældrene udfylder skemaet sammen med deres barn. Efterfølgende benyttes spørgeskemaet  til forældresamtale, som giver både os og forældre indsigt og forståelse i, hvordan barnet trives i institutionen.
  
•  Udover det har vi en ”ikke offentlig” bog, som bliver brugt til, at skrive iagttagelser på det enkelte barn, fx om barnet er i stand til at indgå i sociale lege, fastholdes i en leg, lytte til andre. Bogens indsamlede iagttagelser bliver primært brugt til videreformidling ved forældresamtaler som afholdes to gange om året. Samtidigt bruges den til at skabe et overblik over det enkelte barns individuelle udvikling.
  
•  En gang årligt laver vi motorisk screening af barnet. De 2,8 – 3,4 årige sprogvurderes med materialet som hentet fra Indenrigs- og socialministeriet. Løbende vil vi bruge Trass-skemaet, som et intern arbejdsredskab. Ovenstående undersøgelser bruger vi, for at give os et billede/overblik over, at alle børn er i en god udvikling motorisk, sprogligt og socialt.